Akupunktur

Smertelindrende effekt på muskler og led. Udføres af fysioterapeut Mathilde Rabjerg el. Christine Frederiksen

Hvad er akupunktur egentlig?

Klassisk akupunktur har sine rødder i kinesisk naturfilosofi, hvis formål er at genoprette energiubalancer i livsenergien Qi i kroppen vha. specifikke akupunkturpunkter og -kanaler. Smerter og spændinger i bevægeapparatet kan være tegn på ubalance. Den klassiske akupunktur er blevet suppleret med en medicinsk/naturvidenskabelig tilgang, og behandlingerne her på klinikken er derfor baseret på kroppens anatomi, fysiologi og neurologi, samt en nutidig smerteforståelse.

Priser

Akupunktur: 310kr.

Akupunktur i forbindelse med fysioterapi: 90kr.

Sådan udføres akupunktur

Behandlingerne foregår ved at stikke tynde nåle ind i hud og muskler. Behandlinger bør ikke gør ondt, men giver en let ”varme” eller ”prikken” fornemmelse. Nålene, almindeligvis 4-8 akupunkturnåle, sidder i op til 15-25 min., og der behandles 1-2 gange om ugen. Efter 3-5 behandlingerne vurderes om akupunkturen har haft effekt. Tegn på effekt af akupunktur kan være smertereduktion, bedre funktion eller bedre søvn.

Der kan være bivirkninger i forbindelse med akupunkturbehandlinger. Halvdelen af alle patienter vil føle træthed umiddelbart efter, samt symptomer/smerte kan kortvarig forstærkes, men forsvinder sædvanligvis inden for det første døgn.

Sådan fungerer det

Når nålene stikkes ind i hud og muskler, stimulerer nålene nerverne. Herved brydes den onde cirkel, hvor musklen gennem længere tids smerte, spændes op og hæmmer sin egen cirkulation. Nålene igangsætter både fjernelse af affaldsstoffer og tilførelse af ilt samt nærringsstoffer. Derudover stimuler akupunktur dannelsen af endorfiner (virker smertestillende) og naturlige steroider (virker inflammationshæmmende), og kan derfor mindske betændelsestilstande i kroppen.

Opsummeret er akupunkturens effekt, at stimulere kroppens nervesystem, som medfører smertelindring, øget blodgennemstrømning og afspænding af muskler.

Dette kan akupunktur hjælpe på

Eksempler på lidelser som akupunktur kan benyttes til er:

  • Kroniske smertetilstande
  • Nakkesmerter (ex. hovedpine, migræne, piskesmæld)
  • Muskelspændinger
  • Rygsmerter (ex. ischiassmerter, diskusprolaps)
  • Overbelastningsskader (ex. tennisalbue, achillestendinit, muse arm, frossen skulder)
  • Slidgigt
  • Sportsskader (ex. løberknæ, lyskeproblematik)
  • Uspecifikke smerter

Akupunktur vil ofte være et supplement til den øvrige fysioterapeutiske behandling.

Vi samler på glade patienter

Læs nogle udtalelser fra nogle af vores patienter. Patienten er centrum i behandlingen hos Lystrup Fysioterapi.